Tommelfingerregel til kropskommunikation

Direkte kommunikation foregår som vi alle efterhånden er opmærksomme på med hele vores krop. Vi kender allesammen til den mest normale form for kommunikation : øjenkontakt - og så dernæst de mere komplicerede (men fundamentale) som tale og enkelt tegnsprog (også kendt som fakter). Vi har også opdaget at når vi kommunikerer så bruger vi andre dele af os selv, vores ansigt antager forskellige miner og vores hænder og arme bevæger sig for at understrege vores pointer. Hele vores kropsholdning tager vi også med når vi snakker (nogle mere end andre) - og vi kender allesammen til personen der sidder tilbagelænet med armene over kors : han er skeptisk eller modvillig. Disse små signaler er spændende fordi modtageren af dem læser dem råt, ligesom en skjult reklame i form af en nøgen dame i en isterning i et glas coca-cola. Hvis giveren smiler igennem hele sin tale og med sin krop opfører sig åbent og imødekommende (andre ting spiller ind, og dem vil jeg meget hurtigt berøre længere nede) så vil der være en drastisk større chance for at modtageren sympatiserer med det giveren prøver at sige. Der lavet mange nyere forsøg der viser at de tegn vi sender går lige fra den tale vi udtrykker helt ned til små rytmer på en tiendedel sekund. Samtidig så viser vi at vi sympatiserer med hinanden med underbevidste signaler som at efterligne den andens kropsholdning (jeg vipper hovedet hvis du gør) og endnu mere ved at imiterer den andens sprog-rytme. Der er mange flere og langt mindre tegn som små bevægelser med hænderne og at nikke i takt (sociale mikrorytmer). Disse tegn er mere eller mindre bevidste og lægger sig på en skala der groft sagt ser sådan ud :
-Budskab, tale (bevidst)
-Fakter
-Ansigtsudtryk
-Retorik, tale (semibevidst)
-Kropsholdning
-Efterligning af modparten
-Mikrorytmer (underbevidst)

Tale og fakter er interessante fordi de videregiver det budskab vi har, alt derunder er enormt interessant fordi det både kan opbygge og nedbryde elementer som sympati, medfølelse og tillid. Budskabet betyder meget lidt i forhold til sympati og medfølelse men hvordan vi severer det - hvilke ord vi bruger og hvordan vi bruger vores krop har en langt større betydning end vi umiddelbart tror.

Jo mere bevidst en given delkommunikation er - desto mere bevidst vil den blive opfattet af modtageren. Hvis jeg siger noget så vil han bearbejde det i sit bevidste sind, men den måde jeg siger det på vil han sandsyneligvis ikke tænke mere over (med mindre jeg er så bevidst om den at jeg kommer til at overaccentuere min måde at sige det på - og han derfor bliver opmærksom på det bevidst). Hvis jeg underbevidst efterligner min modpart med en kropsholdning så vil han sikkert ikke tænke over det i sit bevidste sind men han vil uden tvivl modtage budskabet underbevidst. Tommelfingerregelen er altså : så bevidst som en delkommunikation er serveret - vil den blive modtaget.

Dette er spændende fordi jo lavere vi kommer ned af bevidsthedstrappen desto mindre er vores forsvar. De ligger nemlig allesammen i vores bevidste sind. Vores underbevidste sind reagerer på klare signaler - og opfører han sig med sine underbevidste kommunikationer sympatisk; så ER han sympatisk. Men snakker han om noget sympatisk er vi ikke nødvendigvis helt så lette at snyde, vores bevidste sind kan nemlig godt høre at han måske bare siger det men ikke mener det.

Dette åbner dog en sidste mulighed op der er værd at nævne; som alle nok har gættet er det naturligvis muligt at kontrollere de handlinger som er underbevidste. Man kan starte med at smile mere - og gøre det til en bevidst ting. Det vil stadigvæk blive opfattet underbevidst fordi det er modtagerens forhold til den gestus. Modtagerens og giverens bevidsthedsskala behøver altså ikke være den samme. Kan du lære at være sympatisk med din krop?